NMEA 2000 PGN – Forstå meddelelser og datakommunikation i marine netværk

En komplet guide til NMEA 2000 PGN: typer af meddelelser, struktur og hvordan du tolker data med de rette værktøjer.

NMEA 2000-data sendes som meddelelser, kaldet PGN (Parameter Group Number). Et PGN er en unik numerisk identifikator, der kategoriserer og definerer specifikke datagrupper inden for NMEA 2000-protokollen. Tænk på PGN som en kode, der gør, at enheder i netværket kan genkende og tolke information effektivt.

Typer af PGN i NMEA 2000

Der findes tre hovedtyper af PGN:

1. Obligatorisk (Mandatory)

Disse PGN er defineret af NMEA 2000-standarden og skal understøttes af alle enheder.

Eksempel på obligatoriske PGN

2. Almindelig / Data (Common)

Indeholder standarddata fra instrumenter som dybde, position og temperatur.

Eksempel på almindelige PGN

3. Egen (Proprietary)

Disse PGN anvendes til data uden for den godkendte NMEA-specifikation, f.eks. firmware-opdateringer eller Manufacturer-unikke funktioner. De har lavest prioritet i netværket.

Eksempel på egen PGN

Teknisk struktur for NMEA 2000-meddelelser

CAN-baseret seriel data anvender et 29-bit identifikationsfelt og op til 8 databyte. Rammen indeholder start- og slutbits, kontrolfelt, et 15-bit CRC-felt for fejldetektering og bekræftelsesbits.

Hvorfor er dette vigtigt?

At forstå PGN-format er afgørende for installatører og bådejere ved fejlfinding og systemdesign. Rå binærdata er svær at tolke, derfor er der brug for værktøjer, der afkoder PGN-indhold.

Eksempel: Actisense NMEA Reader

Med NMEA Reader kan du se PGN-indhold i et læsbart format (eksklusive proprietære meddelelser). Dette gør fejlfinding enklere – du kan kontrollere, om en GPS sender data, og hvilken type data der overføres.

Konklusion

PGN er kernen i NMEA 2000-kommunikation. Ved at forstå PGN-strukturen og anvende de rette værktøjer kan du optimere dit netværk, fejlfinde effektivt og sikre korrekt datakommunikation ombord.