Effekttillæg 2025 – Hvad betyder ændringen for din elregning?

Her gennemgår vi den nye prismodel, hvordan effekttoppe påvirker omkostningerne, og hvilke foranstaltninger du kan træffe for at reducere dit elforbrug.

Fra den 1. januar 2025 indfører flere svenske elnetselskaber en ny prismodel baseret på effekt – et såkaldt effekttillæg. Det betyder, at husstande ikke længere kun betaler for, hvor meget el de bruger (kWh), men også for hvor meget effekt de bruger samtidigt (kW). Formålet er at udjævne belastningen på elnettet og undgå dyre udvidelser.

Hvad er effekttillæg?

Effekttillægget er et gebyr, der baseres på husstandens højeste samtidige elforbrug i løbet af en måned. Det er altså ikke mængden af el, der koster mest, men hvornår og hvor hurtigt elen bruges. Hvis du for eksempel oplader elbilen, kører vaskemaskinen og bruger komfuret samtidigt – så skabes en effektstop, der kan blive dyr.

Hvordan påvirkes husstande uden ESS?

For husstande uden energilagring betyder effekttillægget en ny udfordring. Mange har svært ved at styre deres elforbrug til lavtrafiktider, især børnefamilier med faste rutiner. Det kan føre til højere omkostninger – ikke fordi de bruger mere el, men fordi de bruger den samtidigt.

Tips til at reducere effekttoppe:

• Planlæg vask og opvaskemaskine til nattetid.
• Undgå at bruge flere store elapparater samtidigt.
• Skift til en mindre hovedsikring, hvis din faktiske effekt er lav.

Hvordan påvirkes husstande med ESS?

Husstande, der har installeret et energilagringssystem (ESS), for eksempel batterier, har en stor fordel. Disse systemer kan lagre el i lavtrafiktid (når elen er billig og nettet mindre belastet) og derefter bruge den i højtrafik. Det kaldes peak shaving – og det kan sænke effekttoppene betydeligt.

Fordele ved ESS:

• Reducerer effekttoppe og dermed effekttillægget.
• Øger selvforsyning og fleksibilitet.
• Kombineret med solceller kan ESS give endnu større besparelser.

Vigtigt at vide: ESS-opladning kan skabe egne effekttoppe

Selvom et ESS kan hjælpe med at reducere effekttoppe, er der et vigtigt aspekt at overveje: selve opladningen af batteriet kan skabe nye effekttoppe – især hvis opladningen sker i perioder med høj belastning på elnettet.

Hvis batteriet oplades med høj effekt (f.eks. 5–10 kW) samtidigt med, at husstanden bruger andre elintensive apparater, kan det samlede effektforbrug skyde i vejret. Dette udløser effekttillægget og kan føre til højere omkostninger – selvom husstanden har et batteri.

Sådan håndterer du ESS-opladning smart

For at undgå, at ESS-opladningen selv bliver en omkostningsdrivende faktor, bør husstande med batterilagring tænke strategisk omkring opladningstider og styring:

1. Planlæg opladningen – oplad batteriet i lavtrafiktider (f.eks. nattetid).
2. Begræns ladestrømmen – indstil maksimal ladestrøm i batterisystemet.
3. Integrer med solceller – oplad batteriet direkte fra solpaneler i løbet af dagen.
4. Anvend lastbalancering – dynamisk styring, der pauser opladning ved høj belastning.
5. Overvåg og optimer – følg husstandens effektprofil og juster adfærden.

Konklusion

Effekttillægget er en del af Sveriges elektrificeringsstrategi – men det kræver, at husstandene tilpasser sig. For dem uden ESS kan det betyde højere omkostninger og behov for ændrede vaner. For dem med ESS er det en mulighed for at spare penge – men kun hvis opladningen sker smart.